HØRSHOLM APOTEK
 
Rygestop


Hvis du har besluttet dig for at holde op med at ryge eller nedsætte dit forbrug af cigaretter, kan du på apoteket få rådgivning og støtte. Hørsholm Apotek tilbyder rygestopkurser - både på hold og individuelt. Erfaringen viser, at næsten halvdelen af dem, der deltager i rygestopkurser, er røgfrie efter 1 år. Forsøges på egen hånd, lykkes det for under 5 %. Kom ind på apoteket og få brochuren: Farvel og tobak - rygestopkurser på Hørsholm Apotek.

Gode råd

  • Bestem dig for en dag.
  • Stop fulstændigt fra denne dag.
  • Giv dig selv en skriflig begrundelse for, at du vil kvitte tobakken.
  • Fortæl så mange som muligt, at du nu er holdt op med at ryge.
  • Tag en dag ad gangen og glæd dig dag for dag. Tænk på de cigaretter, du ikke har røget.
  • Læg en ny rutine i din hverdag:
     
  • sport
  • spadsereture
  • kursus eller aftenskole
  • hobby
     

Tænk på at ting, der udløser din rygetrang kan være alkohol, kaffe, samvær med andre rygere, stress, telefonsamtaler og vægtøgning.

Allerede 20 minutter efter din sidste cigaret normaliseres dit blodtryk, din puls og temperatur i hænder og fødder.

Efter 24 timer mindskes risikoen for hjerteanfald. Efter 48 timer er nervespidserne i mund og hals gendannet, og lugt- og smagssans er skærpet.

Efter 4 uger forsvinder hosten og de tilstoppede bihuler. Du bliver mindre træt og får mere energi.

1 år efter dit rygestop er risikoen for hjertesygdomme halveret i forhold til en rygers.

5 år efter er risikoen for kræft i mund, hals, spiserør eller lunger halveret. Du har ikke større risiko for blodprop, end en ikke-ryger.

 

FARVEL OG TOBAK
Rygestopkurser på Hørsholm Apotek
Erfaringen viser, at næsten halvdelen af dem, der deltager i rygestopkurser, er røgfrie efter 1 år.

Forsøges på egen hånd, lykkes det for under 5 %. Derfor tilbyder Hørsholm Apotek rygestopkurser - både på hold og individuelt. Kurserne gennemføres af apotekets specialuddannede rygestopinstruktører.

Det taler vi om på rygestopkurserne

  • Hvordan motiveres jeg til at holde op med at ryge?
  • Hvornår og hvordan skal jeg stoppe?
  • Hvilke fordele er der for mit helbred ved at stoppe?
  • Hvilke skadelige stoffer er der i tobaksrøgen?
  • Nikotinafhængighed og nikotinerstatning.
  • Hvad kan jeg gøre i stedet for at ryge?
  • Hvad kan friste mig til at starte igen?
  • Hvordan undgår jeg at tage på i vægt?
  • Hvordan skal jeg leve fremover - uden røg?
  • Mon rygestoppet holder efter 3 måneder?
Rygestop for hold
Vi mødes en gang om ugen i 5 uger på apoteket og har et opfølgende møde ca. tre måneder efter rygestop. Pris: kr. 500,-

Rygestop for individuelle
Vi mødes på apoteket en gang om ugen i 5 uger og har en opfølgende samtale ca. tre månender efter rygestoppet. Pris: kr. 650,-

Tilmelding
Du kan tilmelde dig rygestopkurserne ved henvendelse til apoteket. Ved tilmelding aftales en fast ugedag og tidspunkt for kurset.

Du kan også komme ned på apoteket og få brochuren:  " Farvel og tobak. Rygestopkurser på Hørsholm Apotek - en hjælp til at holde op med at ryge".

Rygestop for firmaer
Erfaringen viser, at rygeafvænning i grupper på en arbejdsplads, giver den største mulighed for succes. Derfor arrangerer Hørsholm Apotek også rygestopkurser for firmaer - enten på apoteket eller i virksomheden. Pris: Kr. 8.000,- for et hold på 10 - 12 personer. Kontakt farmakonom Vibeke Olsen, Hørsholm Apotek for nærmere information og/eller få tilsendt brochuren:  " Farvel og tobak til røg på arbejdspladsen".